
Kommende ændringer i Norrönas sejlplan
I de seneste mange år har Norröna sejlet fra Færøerne torsdag aften og fra Hirtshals lørdag eftermiddag, men i november 2024 vil sejlplanen blive ændret.
Fra den 8. november 2024 vil vintersejlplanen være som følger:
- Fra Tórshavn fredag aften kl. 20.00
- Ankomst til Hirtshals søndag kl. 11.00, og afgang fra Hirtshals søndag kl. 15.00.
- Ankomst til Tórshavn tirsdag morgen kl. 7:30.
Fra slutningen af november til midten af marts er der ingen sejlads til Island, men når Norröna genoptager sejladsen til Island i marts, vil Norönna sejle fra Tórshavn til Island tirsdag og fra Seyðisfjörður til Færøerne torsdag aften.
I juni begynder sommersejlplanen, og den vil være den samme som i de foregående år. Norröna vil sejle to gange om ugen mellem Danmark og Færøerne og en gang om ugen til Island i løbet af sommeren.